KULTURCAFÉ: BLIV EN HAJ TIL SKIVEPORTALEN!

Tid: 11. december 16.00-17.30

Sted: Skive bibliotek, Multirummet.

Er du aktiv i kultur- eller fritidslivet på Skiveegnen? Så er du inviteret til åben café på Skive Bibliotek den 11. december, hvor du kan lære at synliggøre arrangementer på Skiveportalen.

Skiveportalen har været i luften siden 1. september og giver alle kulturaktører gratis mulighed for markedsføre deres offentlige arrangementer. Rigtig mange er allerede godt i gang, men jo flere jo bedre. 

Derfor inviterer Kulturelt Samråd Skive til café, hvor du kan lære at bruge Skiveportalen, oprette dig som arrangør og indtaste dine arrangementer.

Michelle Skov, Kulturmedarbejder ved Kultur & Fritid giver en kort teknisk introduktion til sitet og herefter er der mulighed for at afprøve sitet i praksis med hjælp fra Michelle og repræsentanter fra Kulturelt Samråd. Medbring derfor gerne din PC og evt. en kort tekst om dit næste arrangement.  

På caféen bliver der også mulighed for at komme med indspark til den nye portal. Hvad fungerer godt? Er der noget, der driller? Hvad kan gøres bedre? 

Vi ser gerne, at folk tilmelder sig på kontakt@kulturskive.dk, så vi er sikker på at vi har kage nok til alle!