Vær med når vi uddeler Skive Kommunes Kulturpris 2018 og Fyrtårnsprisen ved et brag af en prisfest. Det sker den 25. oktober kl. 16 i Kulturcenter Limfjord.

Skive Kommunes Kulturpris er på 20.000 kroner – sponsoreret af Danske Bank. Prisen går til den institution og/eller forening, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for at fastholde, styrke og udbrede kulturen til borgerne i skive kommune – til gavn for et bredt udsnit af kommunens borgere.

Alle er velkomne til at deltage i prisuddelingen i Kulturcenter Limfjord den 25. oktober kl 16.

Vil du med? Husk at tilmelde dig til ah@kclimfjord.dk senest den 15. oktober 2018. Det er gratis at deltage.

PROGRAM

  • Kl. 16.00: Velkomst ved Kulturelt Samråd i biografsalen
  • Kl. 16.15: Oplæg af forfatter og filmanmelder Jacob Wendt Jensen
  • Kl. 16.45: Prisuddeling ved Bent Dyrberg, formand for Kultur- & Fritidsudvalget, og Per Carlsen, filialdirektør i Danske Bank i Viborg og Skive
  • Kl. 17.00: Bobler, snacks og netværk i foyeren
  • Kl. 18.00: Tak for i år

Juryen består af én repræsentant fra Kultur- og Fritidsudvalget, tre repræsentanter fra Kulturelt Samråd Skives bestyrelse, samt én repræsentant fra sponsoren Danske Bank.