Foto af: Sinna Asgari.
Det første besøg går til Skulpturlandsby Selde tirsdag den 23. september.
Her får vi et indblik i, hvordan Selde gennem målrettet arbejde har udviklet sig til en levende platform for samtidskunst med mere end 35 skulpturer placeret i det offentlige rum. Projektet har sat kunst og fællesskab i centrum og skabt et helt særligt samspil mellem kunstnere, borgere og landsby.
Kunstkurator Marianne Jørgensen vil sammen med Cecilie Bendixen tager os med på en rundvisning i byrummet og fortæller om tankerne bag Skulpturlandsby Selde, de erfaringer de har gjort sig undervejs, og hvordan kunsten er blevet en naturlig del af landsbyens identitet.
Undervejs er der god mulighed for både spørgsmål, dialog og netværk med andre kulturaktører.
Kulturelt Samråd byder på en sandwich og en kold sodavand.
Hvornår: Tirsdag den 23. september kl. 17.00-19.00Hvor: Vi mødes ved Podehaven i SeldeTilmelding: kontakt@kulturskive.dk
Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først til mølle-princippet.