Skal du med, når Årets Kulturpriser uddeles?

Den 12. november byder Kulturelt Samråd Skive velkommen, når uddelingen af årets kulturpriser løber af stablen. Her er lagt i ovnen til en festlig aften i Skive Theater, hvor kulturlivet skal hyldes bl.a. med uddelingen af  ’Årets Otto’ og Skive kommunes Kulturpris, som er sponsoreret af Danske Bank.

To priser til skiveegnens kulturliv

På denne festlige aften, der spækkes med masser af underholdning uddeles Skive Kommunes Kulturpris. Kulturprisen udløser et skulderklap på 20.000 kroner sponsoreret af Danske Bank.

Skive Kommunes Kulturpris går til en institution og/eller forening, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for at fastholde, styrke og udbrede kulturen til borgerne i skive kommune – til gavn for et bredt udsnit af kommunens borgere.

Frem til 12. oktober kan du indstille den kandidat, som du synes bedst fortjener at modtage Skive Kommunes Kulturpris 2020. Send dit bud sammen med en beskrivelse til kontakt@kulturskive.dk 

Kulturelt Samråd uddeler prisen “Årets Otto”

Det er også på denne aften, at Kulturelt Samråd uddeler sin helt egen hæderspris, nemlig ”Årets Otto”. Prisen er opkaldt efter Otto Lindum fra Skive Musikskole, der sidste år modtog prisen. Årets Otto går til en person, der har givet et væsentligt bidrag til kulturen i Skive Kommune.

Sådan tilmelder du dig: 

Alle kulturinteresserede borgere inviteres til at fejre kulturlivet og hylde alle de fantastiske kulturaktører på Skiveegnen. Du kan nu tilmelde dig årets kulturprisuddeling ved at sende en mail til kontakt@kulturskive.dk

 

KULTURPRISVINDERE 2019: 

Skive Kommunes Kulturpris: Spøttrup Cirklen. Læs mere her

Årets Otto: Troels Madsen fra Furkunst.dk.  Læs mere her

KULTURPRISVINDERE 2018:

Skive Kommunes Kulturpris: Cirkusfabrikken

Fyrtårnsprisen: Otto Lindum

Læs mere om kulturprisvinderne 2018 >>