Kursus: Den gode historie – lær at skrive en pressemeddelelse

Vil I gerne blive endnu bedre til at få jeres historier i lokalpressen og blive trænet i at se de gode historier? Så er dette kurset måske noget for dig!

Kurset er en blanding af oplæg og workshop, hvor vi kommer ind på følgende:

  • Hvordan tænker journalister?
  • Nyhedskriterierne
  • Sådan finder du de gode historier
  • Medievalg
  • Den gode pressemeddelelse
  • Vi skriver vores egen pressemeddelelse
  • Kontakt til pressen

I kommer hjem med en forståelse for, hvordan journalister tænker, og hvad der skal til, for at noget er ”en god historie”. Vi brainstormer på den gode historie hos jer, så I kommer hjem med en ideliste til kommende pressemeddelelser. Vi taler også om, hvilke medier I skal vælge i forskellige situationer og hvordan I bedst kontakter lokalpressen.

I bliver også præsenteret for, hvordan en pressemeddelelse skal se ud, og I får en skabelon til den. Endelig prøver I selv at skrive første del af en pressemeddelelse.

Underviser: Jeanette Lund Houe, journalist og selvstændig rådgiver: www.jeanettelund.dk

Varighed: 4,5 time

Tidspunkt: Onsdag d. 25. jan. 2023 kl. 16.30-21.00 inkl. en halv times sandwichpause

Sted: Skive Bibliotek, Østergade 25, 7800 Skive

Tilmelding: Senest d. 5. jan. 2023 til Kontakt@kulturskive.dk

Max. deltagerantal 20 personer.