"Annexet - Historiens Hus i Skive" er en ny forening med rødder i en af de ældre bevarede bygninger i Skive midtby. Huset ligger i hjertet af det ældste Skive – på samme sted, hvor byen tog sin begyndelse – og rummer spor af flere århundreders historie.

Bygningen stod i en periode til nedrivning, men takket være et stærk gruppe af lokalt engagerede, så blev den reddet. En gruppe ildsjæle tog initiativ til at stifte foreningen og rejste midler til en gennemgribende renovering. I dag er Annexet ved at blive forvandlet til Historiens Hus i Skive – et levende samlingspunkt, hvor fortiden møder nutiden. Her vil der fremadrettet blive plads til foredrag, fortællinger, kulturelle arrangementer og oplevelser for både borgere og besøgende. Når renoveringen står færdig, vil Annexet åbne dørene til et unikt kultur- og formidlingshus, der inviterer alle indenfor til oplevelser i historiske omgivelser. Kontaktperson: Poul Erik Christensen