Foreningens formål er at samle medlemmerne omkring aktiviteter af social oplysende og kulturel art.

Som medlem kan optages seniorer, alle der er på efterløn eller modtager pension, samt øvrige der støtter foreningens formål. I 2023 er der 130 medlemmer. I vinterhalvåret er der fasthver onsdag Motion for Sjov (gymnastik omkring en stol) og Kortspil hver torsdag. Begge aktiviteter foregår i Lem Kulturhus. Faste arrangementer i løbet er året: En sommerudflugt med bus - en heldags aktivitet. Vinterfest og julefrokost i Lem Samlingshus. Diverse foredrag og fællessangs arrangementer et par gange eller tre i løbet af året. Desuden arrangeres "Ture ud i det blå". Her mødes man ved Min Købmand i Lem, bilerne fyldes og så køres afsted ofte med madkurven. Som noget nyt har vi i dette år arrangeret lotterispil i Lem Samlingshus i samarbejde med Lem Borger og Samlingshus for vore medlemmer. Vores generalforsamling er altid et tilløbsstykke - måske fordi der er gratis smørrebrød øl og vand, boller og småkager. Kontakt: Hanne Nielsen Telefon: 23936860 Mail:lemvejbyseniorer@gmail.com