Museet for Træbearbejdning har til huse i Oddense - i centrum af et område, som gennem desidste 100 år var stærkt præget af en stadig voksende træindustri. Nogle af Danmarks førende møbelvirksomheder var således hjemmehørende i området. Museet er det eneste af sin art i landet og har en betydelig opgave i at illustrere udviklingen i dansk træindustri. I værkstedet undervises også i trædrejning og træsløjd

I 1994 tog en kreds af tidligere ansatte i træindustrien initiativ til dannelsen af en forening til bevarelse af værktøjer og maskiner, som har været anvendt i erhvervet siden anden halvdel af 18hundrede tallet. Museet er det eneste af sin art i landet og har en betydelig opgave i at illustrere udviklingen i den danske træindustri. I tilslutning til udstillingslokalerne har museet et værksted hvor der foretages restaurering af indkomne effekter. Dette værksted er ligeledes åben for publikum, som her kan se hvorledes de gamle værktøjer og maskiner blev anvendt. Der undervises i trædrejning og andet træsløjd. For at skabe opmærksomhed om museets arbejde og sprede interesse for træbearbejdning er der afholdt symposier, hvor kendte kunstnere, skulptører og trædrejere har skabt fine kunstværker, som efterfølgende er solgt eller udstillet på Træmuseet. Man deltager bla. på Kulturnatten og arrangementer på Hjerl Hede. På 1. sal er der vævestuen og mødelokalet bruges til kreativt håndværk og foredrag. Læs mere om Træmuseet Oddense her Kontaktperson: Else Godsk Vestergaard Mail: elsegodsk@icloud.com Telefon: 60189872