Henter indhold

Fællessang og musik for alle (Modul 1)
Skive Musikskole indbyder til den helt store fællessang, hvor vi synger masser af sange fra den danske sangskat. Der vil være morgensange, børnesange, sange om livet, sange fra højskolesangbogen – altså en god blanding af kendte og elskede sange. Ud over fællessang vil der være indslag fra forskellige skoler, som spiller nogle numre, som de har øvet på i musikundervisningen. Arrangementet er dermed en god blanding af fællessang og koncert.

Cirkusworkshop FUCKD (FULDT BOOKET)
Cirkusworkshoppen er en del af temadagen "FUCKD" for morgendagens rebeller, inden præstationsfælden klapper. Selv i børnehøjde stiger presset for at opnå perfektion. Det store ansvar påhviler tilsyneladende de mindste. Generation Thunberg skal være klimakrigere, karriereryttere, agil og omstillingsparat, allerede inden konfirmationsalderen.

Se og snak om udstillingen De Rodløse - Vi der er tilbage
Oplev Helga Theilgaards rå og rørende portrætter af hjemløse, der fortæller historien om mennesker med et liv på kanten, der lever blandt os, men som de fleste vælger at lukke øjnene for.
Et værk, der sætter mange ting - herunder velfærdssamfundet og dets
udsatte i et debatskabende lys.
MiniMaker workshops (Modul 2)
Slip kreativiteten, den indre opfindsomhed og skabertrangen løs sammen med Minimaker. Vi leger og lærer, eksperimenterer og bygger med både analoge og digitale teknikker.
Det er Ninna, Søren og Marco fra Læringsambassaden der står bag workshoppen.

Kærlighedsbrev til Havet - Mal på sejl fra Fulton (FULDT BOOKET)
Mal på sejl fra Fulton sammen med kunstner Leif Lundgaard fra Fur. Sejlet bliver efterfølgende sat på Fulton til træskibssejladsen Limfjorden Rundt, så alle kan se det.
Det er foreningen bag Limfjorden Rundt der står bag workshoppen.

Kunst i byens rum (Modul 2)
Tag med på en ”skulpturvandring” gennem Skive midtby. Vi stopper op og ser nærmere på nogle af de kunstværker, som vi møder på vejen – og vi vurderer, hvordan kunstværket fungerer i samspil med sine omgivelser.

Hjælp en kæmpe gamerven (FULDT BOOKET)
Lav spilcontrollere af pap og andre spædende materialer. Vi bruger Makey Makey til at forbinde pap-controllerene til computer. Kom og brug din kreativitet til at skabe en fed KÆMPE controller, til vores ven Tonni2Ton. Vi dyster til slut om, hvem der har lavet den bedste knap til Tonni.

Teater-cirkus-forestillingen FUCKD (Modul 2)
FUCKD er en cirkusforestilling for morgendagens rebeller, inden præstationsfælden klapper. Selv i børnehøjde stiger presset for at opnå perfektion. Det store ansvar påhviler tilsyneladende de mindste. Generation Thunberg skal være klimakrigere, karriereryttere, agil og omstillingsparat, allerede inden konfirmationsalderen.

Invitation til skoleklasser til Skiveegnens Kulturuge i midtbyen
Som et led i Skiveegnens Kulturuge inviterer Kulturelt Samråd Skive alle skoler til en dag i kulturens tegn i Skive Midtby. Det foregår mandag den 12. juni fra kl. 9.00 i Skive Midtby.