Tag klassen med på en gåtur gennem midtbyen. Vi stopper op og ser nærmere på nogle af de kunstværker, vi møder på vores vej.

Hvad handler kunstværket om, hvilken historie fortæller værket os? Vi undersøger, hvad skulpturen er lavet af – er det mon jern, bronze, træ, mursten – eller ituslåede tallerkner og gamle sølvskeer? Vi studerer form og farve, linjer og figurer, skygger og stemninger. Og vi vurderer, hvordan kunstværket passer ind lige netop der, hvor det er placeret. Turen starter ved det gamle rådhustorv og varer ca. 45 minutter. Skulpturvandringen er arrangeret af Billedkunstrådet i Skive Kommune. Guide på turen er kunstformidler Mette Dyrberg. Hvor: Vi starter ved Det Gamle Rådhustorv Hvornår: Tirsdag den 11. juni modul 1: kl. 9.00 - 9.45 - booket modul 2: kl 10.00 - 10.45 - booket modul 3: kl. 11.15 - 12.00 Målgruppe: 5.-10. klasse Tilmelding: (Først-til-mølle) Hvis du ønsker at din klasse skal deltage i denne skulpturvandring, så skriv hvilken skole I kommer fra, hvilket klassetrin, hvor mange elever du har i klassen, samt hvilket tidspunkt der passer jer til kontakt@kulturskive.dk